Galleri Kunst Uden Rammer
Kunst uden rammer er et kunstnerfællesskab. Vi arbejder hver især med vores kunst fordi vi ikke kan lade være og fordi det er sjovt. Vi tager hver især vores kunst alvorligt, med et smil, men vi er ikke pretiøse.
Kunst uden rammer ønsker at spænde vidt hvad kunst angår. Vi ønsker at vise meget forskelligt kunst, keramik, glas, strik, smykker, malerier, pileflet, fotos, litografier, …………..derfor har vi skiftende gæsteudstillere. Hos os er kunst uden rammer!
Når du besøger vores galleri ønsker vi at give dig en god oplevelse, i en varm stemning, hvor vi altid har tid til en snak om kunsten du ser og kunstnerne i galleriet.
Lidt historie.
Galleri kunst uden rammer i Nibe har eksisteret siden april 2007. Fra februar 2013 har vi fået helt fantastiske nye lokaler i Mellemgade 7b, ved Torvet.
Der er altid kaffe på kanden!